Jeg har valgt at dele min oplevelse og mine følelser i denne blog, da det afspejler min situation meget nøjagtigt. Jeg har de seneste 2 år været ansat på et kontor, hvor jeg egentlig havde det meget fint i starten, det er først det seneste halve år, hvor arbejdsmiljøet på kontoret har været præget af dårlig stemning. Truende adfærd, psykisk vold og trusler. Jeg gik i mange måneder og kunne ikke forstå hvorfor jeg fandt mig i den behandling. Hvorfor jeg fortsat dukkede op på arbejde, efter at være blevet råbt ad, svinet til og ofte måtte køre grædende hjem. Jeg trøstede mig selv med, at jeg blev nødt til at være der for at kunne betale mine regninger. Da jeg prøvede at sige op, blev jeg svinet til, kaldt utaknemmelig, svag og meget andet. Jeg endte derfor med at sende mig opsigelse på skrift i går – jeg ønsker at undgå opkald fra kontoret. Imens jeg sidder og skriver denne blog er det ved at gå op for mig, hvorfor jeg ikke bare opsagde min stilling meget tidligere. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg mistrivedes, men presset fra studiet om, at man skal have et studiejob, holdt mig tilbage. Jeg skammede mig over ikke at kunne klare at have et job.
Allerede inden for den første måned på uddannelsen, bliver man som studerende introduceret for den virkelige verden. Man får et indblik i, hvad der skal til for at nå de prestigefyldte stillinger. Konkurrencen er hård og presset er hårdere. Allerede på det tidspunkt er fokus placeret et forkert sted. Jeg oplevede et stort pres for at skille mig ud fra mængden, arbejde hårdere, få et job før de andre. På en femårig uddannelse fokuserer uddannelsesstedet på at klæde de studerende på fagligt, men man giver dem ikke redskaber til at håndtere et hårdt studie.
Da jeg startede på studiet, blev ovenstående ret hurtigt tydeligt for mig. ’Survival of the fittest’ er en realitet. Studielivet er baseret på uskrevne spilleregler. Jeg oplevede presset for at finde et studiejob, opnå høje karakter. Fremstille mig som en person, der har styr på studiet og studiejobbet. Det er et pres, der ikke bliver talt om, men som jeg oplevede fra mine medstuderende. Jeg vil ikke finde mig i det pres længere og i fremtiden vil jeg prioritere min trivsel mere end andres krav til mig som studerende.
Bloggen er skrevet af Rania, studerende på CBS
For meget mere My Law Story kan du blive medlem her. Du kan også følge os på Facebook, Linkedin, YouTube og Instagram.
