At starte på universitetet midt i en global epidemi

Del med andre
Share on facebook
Facebook
Share on linkedin
LinkedIn
Share on email
Email

Da jeg i sommeren 2020 startede på universitetet, var det med en forhåbning og en forventning om, at møde mennesker med samme interesse som jeg. Jeg havde et håb om at indgå i et fællesskab med mennesker, som havde håb, drømme og planer for fremtiden, men også mennesker, som jeg bare kunne have det sjovt med. Da jeg mødte op på universitetet første dag, i godt vejr og omringet af smukke, gamle bygninger, blev jeg mødt af unge mennesker med smil på læberne. Vi vidste, at en epidemi lurede i baggrunden, men vi havde alle et ønske om, at starten på universitetet skulle være starten på et fællesskab, hvor der var plads til at tale om pensum, fritidsaktiviteter, problemer og alt mellem himmel og jord. 

Dette blev ikke realiteten. Som epidemien udviklede sig, blev vi sendt hjem, fik lov at komme tilbage i små hold, og blev så sendt hjem igen. Det er ikke universitetets skyld. Det er ikke de studerendes skyld. Det handler ikke om at placere en skyld. Det handler om, hvordan situationen håndteres. I dette tilfælde blev situationen ikke håndteret. Hvordan skulle vi studerende lære hinanden at kende, lære pensum at kende, lære dagligdagen at kende? Ingen havde hverken svar eller vejledning. 

Lige dér, hvor man gang på gang blev sendt hjem, ramte følelsen af, at være alene i projektet om at få lov til at lære, og få lov til at indgå i et fællesskab. Nogen vil mene, at det er sådan det er at gå på universitetet. Faktum er, at 70% af studerende mener, at epidemien har fjernet en del af glæden ved at uddanne sig. 

Så kære universiteter, hvis I nogensinde skal tage imod nye studerende under en epidemi igen, så vis de studerende, at I er der for dem. Vis de studerende, at I tilbyder hjælp, vejledning og rådgivning, ikke mindst vedrørende ensomhed og det sociale aspekt, men også vedrørende følelsen af at føle sig bagud i pensum, og følelsen af, at online undervisning kan være svær at følge med i. 

Det kan godt være, at universitetsstuderende har ansvar for egen læring og for egen socialisering. Det betyder ikke, at universitet ikke kan støtte de studerende. Det betyder heller ikke, at universitet skal forholde sig passivt, når der kommer nye undersøgelser frem. Undersøgelser, der blandt andet viser, at 63 % af studerende føler sig ensomme, og at 6 ud af 10 studerende vurderer, at deres faglige udvikling er dårligere med onlineundervisning end normalt. 

Vi studerende respekterer og indordner os efter forholdene på universitetet, men det kan ikke fortsætte for enhver pris. Vi har brug for, at der kommer fokus på, at vi trives.  

Cassandra Mølkjær, Jurastuderende, 3. semester, Aarhus universitet 

Kilder:

https://www.eva.dk/videregaaende-uddannelse/corona-goer-ondt-paa-nye-studerende

https://www.eva.dk/trivsel-blandt-nye-studerende-2020

For meget mere My Law Story kan du blive medlem her. Du kan også følge os på Facebook, Linkedin, YouTube og Instagram.