Negativ indstilling til eksamen

Del med andre
Facebook
LinkedIn
Email
eksamen

Vi lever i et konkurrencepræget samfund. Et samfund hvor vi kæmper for at blive accepteret. Vi går alle rundt med forventninger til hinanden. Det værste er dog de høje forventninger, vi har til os selv.  Frygten for at fejle, når det kommer til uddannelse, eksamen og livet generelt. Det er det som driver mange af os. Burde det virkelig være sådan? Det korte svar er (selvfølgelig) nej.

Selvom det er godt at have følelser, er det ikke særlig fedt, når følelserne løber fra os i eksamensperioderne. Jeg kunne godt tænke mig at blive bedre til at styre mine følelser i den periode. Mange af os frygter at dumpe en eksamen. Det gør jeg også. Tanken om eksamen kan gøre studerende nervøse og nærmest ængstelig for at fejle. Mange af os går derfor ind i eksamensperioden med en negativ indstilling.

Her begår vi den første af mange fejl. En positiv indstilling kan ændre hele udgangspunktet og som regel også resultatet. Det er vigtigt at stole på sig selv, og tro på at de sidste 6 måneders hårdt arbejde vil betale sig. Hvis vi hver især vælger at have en positiv indstilling til eksamen, vil vi også opleve, at det er det, vi taler om på studiet. Ofte oplever jeg en kollektiv negativ indstilling til eksamen på studiet. Vi hidser hinanden op og taler skrækscenarier i lange baner. Vi påvirker hinanden negativt og får det det endnu dårligere.

Jeg har et forslag. Lad os hver især næste gang vi skal til eksamen (forsøge) at være positive!

Skrevet af Atiqa Mahomed, jurastuderende.

De holdninger der gives udtryk for i dette blogindlægget er skribentens egne.

For meget mere My Law Story kan du blive medlem her. Du kan også følge os på Facebook, Linkedin, YouTube og Instagram.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *