Del med andre
Share on facebook
Facebook
Share on linkedin
LinkedIn
Share on email
Email

På trods af coronaens indtog i vores arbejde og dagligdag opnåede vi i 2021 at afholde en række af de mest spændende og lærerige events i vores historie.

Vi startede med at være på Christiansborg, hvor temaet på vores konference var diversitet. Her samlede vi politikere, forskere, advokater og ikke mindst jurastuderende til debat om, hvordan vi kan styrke diversiteten i vores branche.

Manglende kønsdiversitet blev et gennemgående tema for vores aktiviteter i 2021. Sammen med vores hovedsponsor DLA Piper Denmark inviterede vi jurastuderende til en endnu en konference, hvor vi debatterede vejen fra de gode intentioner til handling. Til event med Gorrissen Federspiel interviewede vi powerkvinden og partneren Gitte Lansner om hendes studietid, karriere og de udfordringer, hun har mødt på sin vej til topstillingen.

Vores arbejde med diversitet gav anledning til at skabe et netværk, hvor jurister nu mødes om diskussioner, debat og socialt samvær i et fortroligt rum. Netværket er støttet af Poul Schmith/Kammeradvokaten, DLA Piper Denmark, Moalem Weitemeyer og Mazanti-Andersen.

Vores produktionsteam har dækket de fleste af vores fysiske aktiviteter således at vores medlemmer kan se talks og debatter på vores medlemsklub.

Herudover har vi produceret spændende og lærerige personal talks og legal talks, undervisningsserier og ikke mindst digitaliseret eksamensforberedende kurser, så de studerende kan se videoer i juridiske fag året rundt.

I 2022 bliver rejsen med My Law Story endnu vildere. Vi holder lidt igen for nu og afslører vores samarbejder og projekter i den kommende tid.

 

Bloggen er skrevet af Sabba Mirza, dir. My Law Story

For meget mere My Law Story kan du blive medlem her. Du kan også følge os på Facebook, Linkedin, YouTube og Instagram.