Del med andre
Share on facebook
Facebook
Share on linkedin
LinkedIn
Share on email
Email

Klokken er snart halv ti om aftenen, og jeg kan mærke nervøsiteten gennem hele min krop, medens den lille stemme i mit hoved fortæller mig jeg bør være selvsikker. Toget kører uagtet min hjernes tumlen rundt med forskellige scenarier der kan udspille sig i aften; reaktionerne der kan komme fra mit jurahold. Jeg valgte at tage rød læbestift på da jeg tog afsted, og dertil hører blandede holdninger.

Nogle spørger sikkert sig selv om hvorfor jeg så overhovedet valgte at tage den røde læbestift på, hvis jeg sidder i toget med en anelse frygt for hvad andre vil tænke om mig. Jeg kunne jo bare have undladt at farve mine læber i en så kraftig og opmærksomhedsskabende farve. Men det valgt jeg ikke, fordi historien bag den røde læbestift er lang, og har gennem tiden været brugt som et symbol for feminisme.

Ønsket om de røde læber kan spores helt tilbage til ca. 5.000 f.Kr. hvor kvinderne brugte knuste juveler til at farve deres læbe den eftertragtede røde farve. Cleopatra knuste biller for at fremskaffe farven, hvilket også er grunden til vi i dag har navnet karminrød, og som stadig fremkaldes af knuste biller. I disse tider anvendtes røde læber som et symbol på magt, og derfor var det overklassen der havde røde læber.

Senere anså den kristne kirke rød læbestift som værende uacceptabelt, idet man ellers hånede gud værk. Dette nåede dog ikke langt, da Dronning Elizabeth I af England kunne lide røde læber, og lavede sin egen blanding for at frembringe farven. Også her blev den røde læbestift et symbol på magt. Uheldigvis blev det, efter hendes død, vedtaget at kvinder der bar den røde læbestift kunne brændes som hekse.

Først i 1912 inkluderede den røde læbestift overklassen såvel som underklassen, og alle derimellem, da Elizabeth Arden forærede kvinder rød læbestift som demonstrerede for kvinders stemmeret i USA. Igennem 1900-tallet har den røde læbestift haft op og nedture, og blev bl.a. sidestillet med kaffe og øl under 2. verdenskrig som en krigsnødvendighed. Man mente den holdt moralen oppe, også havde Hitler et had til den. Her blev læbestiftens værdi som symbol for kvinders rettigheder for alvor bragt på banen.

Endvidere har flere kvindelige kendisser og rollemodeller, navnlig Marilyn Monroe, brugt rød læbestift, hun gav den et comeback gennem 50’erne. Endnu et comeback blev læbestiftsfarven givet gennem 80’erne, da Madonna gjorde den til en del af sine kendetegn.

Og når man sidder i toget med en flot rød læbestift på, og er lidt nervøs, kan man tænke på den fantastiske historie som røde læber har været igennem, og kanalisere historiens kvinders følelse af magt og selvstændighed og følelsen af at kæmpe for vores plads i samfundet, og hylde ens flotte røde læber.

Skrevet af Natascha Mikkelsen, jurastuderende ved Det Juridiske Fakultet.

For meget mere My Law Story kan du blive medlem her. Du kan også følge os på Facebook, Linkedin, YouTube og Instagram